digital MarketingSPECIALIST

Vi leder efter en Digital Marketingspecialist til vores bureau i København K.

Drømmer du om at rådgive og udvikle digitale kampagner samt at have ansvaret for egne kunder? Så er det her måske muligheden for dig. Vi er et lille digitalt mediebureau, der søger en profil der elsker data og digital marketing, som vil være med til at udvikle forretningen og kampagner for vores kunder.

I et tæt samarbejde med vores stærke netværk af eksperter inden for web, digital markedsføring, medieplanlægning og tekstforfatning kommer du til at udvikle digitale marketingløsninger for og i samarbejde med vores kunder. 

Arbejdsopgaver

Som digital marketingspecialist vil du være med til at udvide Berthu & Co ved at rådgive vores kunder, opsætte og udvikle digitale kampagner på Facebook, Instagram, LinkedIn, Google, Youtube og meget mere. Dine analytiske evner er vigtige for målgruppevalg og udrulningen af kampagner. Vi oplever stor vækst, og den rette person kommer hurtigt til at spille en vigtig rolle.

Vi ser gerne at du blandt andet har kendskab til:

  • Planlægning og eksekvering af social media kampagner
  • Opbygning og optimering af tekst-, displaykampagner i Google Ads
  • Du kan opbygge målgrupper i Facebook Business Manager og afvikle kampagner
  • Opbygning af kampagner, herunder udformning af content og budskaber målrettet forskellige målgrupper.

Den rette profil:

Du har måske erfaring fra et bureau eller en marketingafdeling i en anden virksomhed. Du er vant til at få systemer til at spille sammen, opsætte kampagner og optimere kampagnen baseret på data.

Du kan måske også se dig selv i nedenstående:

  • Du vil gerne tage ansvar og drive såvel egne som fælles kunder
  • Du kan se dig selv i en lille virksomhed
  • Du er flink og udadvendt 
  • God til at kommunikere med kunder og kolleger
  • Du kan se dig selv i en rådgivende rolle hvor du sammen med kunden finder den optimale løsning, og hjælper dem med at navigere i ”den digitale verden”
  • Du sætter en dyd i at være grundig og kvalitetsbevidst, inden du leverer noget
  • Du er selvstændig og selvkørende.
  • Du elsker data og forbrugeradfærd

Du skal hjælpe eksisterende og nye kunder både strategisk og taktisk indenfor primært digital markedsføring, men analoge medier kan også komme i spil.

Strategiske opgaver:

  • Udvikling af SEM- og SoMe-kampagner for vores kunder.
  • Rådgive kunderne i at brugen af de mest effektive kanaler ift. deres behov.
  • Markeds- og konkurrentanalyser herunder søgeordsanalyser
  • Bidrage med oplæg og analyser.

Taktiske opgaver:

  • Opsætning af kampagner i Google Ads, Facebook Business Manager m.m.
  • Udvikling af content til SoMe-planer.
  • Optimering af kampagner herunder budjusteringer, redigering af annoncer m.m. 
  • Løbende overvåge og rapportere resultater til kunderne.

Tag del i rejsen og udbyg dine kompetencer

Som Digital Marketingspecialist hos Berthu & Co kommer du til en virksomhed i rivende udvikling, hvor du hurtigt får ansvar for egne opgaver, men samtidig har mulighed for at dygtiggøre dig endnu mere. Du får ligeledes erfaring med mange forskellige brancher, da vi arbejder med kunder indenfor alt fra kosttilskud, fødevarer, uddannelse og software til møbler, kultur, telefoni og ejendomme.

Et iværksættermiljø i hjertet af København

Vi har til huse i kontorfællesskabet 5teSTED ved Kongens Nytorv i indre København. Vi sidder blandt andre startups, mindre virksomheder og freelancere, hvor der bliver sparet på kryds og tværs.

5teSTED er Københavns mest sociale kontorfællesskab. Du kan forvente at blive mødt med ”Godmorgen” og en hyggelig snak ved kaffemaskinen, ligesom der er faglige netværksmøder en gang om måneden. Der er typisk fredagsbar hver uge, imens der er flere større fester og arrangementer i løbet af året.

Praktisk information

  • Kontoret ligger på Gothersgade nr. 11A, 1123 København K
  • Ansøgningsfristen er hurtigst muligt
  • Løn efter kvalifikation
  • Arbejdsmængde: fuldtid eller reduceret (fx 25-30-32 timer)
  • Der afholdes løbende samtaler
  • Ansøgning og CV sendes til kontakt@berthuogco.dk angivet som ”Jobansøgning” i emnefeltet.